Snerydning
Batterilader savnes
Rørbrud
Tagarbejde
Lokalplansudvalg
Generalforsamling
Oprettet 01. december 2010 kl. 20.45
Det lader til at vinteren er ved at bide sig fast.
Vi vil derfor lige henlede opmærksomheden på et par praktiske forhold i forbindelse med snerydning.
Det er vigtigt at fortove og vejarealer er ryddet for byggematerialer, cykler, affald, skraldestativer etc. Desuden bør grundejeren sørge for at træer og buske der hænger ud over fortovet, er beskåret så traktoren kan køre under, dvs. i en højde på 220 cm. Ellers kan Preben ikke komme frem med traktoren, og konsekvensen er at grundejeren selv har pligt til at sørge for at skovle sne.
Det er vigtigt at pointere, at Preben IKKE skovler sne, men udelukkende fejer sne med traktoren.
Oprettet 29. november 2010
Bestyrelsen har indgået aftaler med såvel De 25 og De 13, om at rydde sne.
Derudover er det aftalt, at vi rydder sne for grundejerne på hjørnet af af Rudemarken og frem til de første huse i Rudehaven på Rønnebærvej.
Derudover er der en aftale om lån af kirkens traktor, når vores egen ikke kan køre, som det skete her i weekenden. Aftalen er gensidig, og derfor kan kirken låne vores traktor ved nedbrud på deres.
Oprettet 28. november 2010 - 13.00
Bent har repareret vores traktor, så sneen er snart ryddet.
Oprettet 28. november 2010
Vi har desværre nedbrud på vores traktor, og derfor er det uklart, hvornår vi kan genoptage snerydningen.
Bent forsøger i øjeblikket at få repareret en bøjet svingarm, og vi sil snarest underette om tidshorisonten her på hjemmesiden.
Oprettet 05. oktober 2010
Bent og Preben har mistet foreningens batterilader, som de sidst har set i garagen på Skovlodden 31.
Opladeren benyttes til batterierne på græsklipperen, og benyttes dagligt.
Har du lånt den, bedes du straks kontakte Bent på telefon 2032 7861
Oprettet 03. december 2010 kl. 09.00
Der er nu varme på hele anlægget igen.
Vær opmærksom på, at du muligvis skal lufte dine radiatorer ud.
Har du endnu ikke fået varme i dit hus, skal du kontakte Bent på mobil 20327861.
Oprettet 03. december 2010 kl. 07.15
Bent, Jacob Lund og Jimmy har arbejdet hele natten, men har endnu ikke lokaliseret bruddet.
Der er pt. lukket for varmen til Solbakken nr. 79-105.
Men vi må desværre regne med en ustabil varmeforsyning indtil bruddet er fundet.
Følg med her på hjemmesiden som løbende vil blive opdateret.
Oprettet 02. december 2010 kl. 23.45
Vi har desværre ikke lokaliseret bruddet endnu,
Men de fleste ejendomme har nu fået varmeforsyningen tilbage.
Pt. er der lukket for vandet til grundejerne på Rønnebærvej, til Solbakken 121-127 og til alle ulige numre på Rude Vang fra nr. 73 - 105.
Vi vender tilbage, når der er nyt at fortælle.
Oprettet 02. december 2010 kl. 20.11
Vi har netop konstateret et stort brud på varmeanlægget. Der er derfor midlertidigt ingen varmeforsyning ud til grundejerne.
Vi er i fuld gang med at lokalisere bruddets placering, og har indkaldt assistance fra Jacob Lund. Hvis du har en mistanke om hvor bruddet kunne være, bedes du straks kontakte Bent på mobil 20327861.
Oprettet 07. oktober 2010
Der er i øjeblikket en række tagudskiftninger i gang i vores grundejerforening. Og da tagene generelt er ved at være udtjente, så må vi forvente at der de kommende år vil ske endnu flere udskiftninger.
Tagfladerne er som bekendt i skifer-eternit og indeholder asbest, og derfor er der en række foranstaltninger som den ansvarlige bygherre (typisk husejeren) skal iagttage:
Vær iøvrigt opmærksom på, at både arbejdstilsynet og kommunens miljøteknikere ofte møder op på en byggeplads i vores område, for at sikre at byggeriet foregår efter gældende regler.
Oprettet 02. oktober 2010
Vores område er omfattet af lokalplan 5 samt af den overordnede kommuneplan. Lokalplan 5 er senest opdateret i 1984, og da kommunen barsler med en ny lokalplan, har vi nedsat en arbejdsgruppe, som skal være klædt på til en dialog med kommunen.
Har du lyst til at få indflydelse på udviklingen i vores område, er du mere end velkommen. Du skal kontakte Jørgen Ole Borg Knudsen, der er ansvarlig for udvalget. Hans kontaktdata er: 4088 3154 og aogjo@yahoo.dk.
Oprettet 02. oktober 2010
Onsdag den 29. september afholdt grundejerforeningen generalforsamling i Ny Holte Skoles Kantine.
23 grundejere var mødt op, og generalforsamlingen forløb udramatisk og hyggeligt. Bestyrelsen blev genvalgt, og det blev bl.a. foreslået at der nedsættes et udvalg der bl.a. skal udarbejde orienteringsmateriale om vores varmesystem.
Referat udsendes indenfor de næste 14 dage.