Bestyrelsens medlemmer er valgt af grundejerforeningens generalforsamling.
Det er bestyrelsens primære opgave at sikre driften af foreningens varmecentral, udarbejde det årlige varmeregnskab samt vedligeholdelsen af de fælles arealer. Desuden følger en række opgaver, som bl.a. omfatter foreningens fælleshus og den løbende dialog med offentlige myndigheder og andre interessenter. Desuden skal bestyrelsen fungere som arbejdsgiver for foreningens varmemester og gartner.
Driften af varmecentralen omfatter dialog og forhandlinger med leverandører af gas og selve produktionsanlægget (pumper, kedler etc.).
Rudehaven har siden 1995 været kollektivt indmeldt i Rudersdal Grundejerforening. I den forbindelse bemander Rudehaven to pladser i RGs bestyrelse.
Derudover har bestyrelse løbende dialog med foreningens medlemmer, lokale ejendomsmæglere og med offentlige myndigheder, fx Rudersdal Kommunens afdeling for Vej og teknik og Rudersdal Vand. Senest har bestyrelsen taget initiativ til dialog med de to nabo-foreninger "De 25" og "De 13", som støder direkte op til vores område.