NYHEDER FRA FORENINGEN

VI KAN DESVÆRRE IKKE FEJE SNE I AFTEN

OVERVÅGNING AF DIN BOLIG VIA MOBIL

POSTKASSEN SKAL SNART UD

JULEHILSEN FRA BESTYRELSEN

NORDSJÆLLANDS POLITI MEDDELER
NYE INDBRUD I RUDEHAVEN
BRUD PÅ VARMTVANDSRØR REPARERES
Rate 1 - Varme opkrævning via PBS/NETS
BRUD PÅ VARMTVANDSRØR PÅ VEJ
STATUS PÅ UNDERSKRIFT-INDSAMLINGEN
POLITIET HAR FOKUS PÅ TRICKTYVERIER
GENERAL-FORSAMLING 2011
DET VARME VAND ER PÅ VEJ
UDSKIFTNING I VARMECENTRALEN
VI LUKKER FOR DET VARME VAND
DYBE HULLER I RUDE VANG
LOPPEMARKED OG SOMMERFEST
BRANDSTIFTERE SKABER UTRYGHED
GIV DIN HOLDNING TIL KENDE
SOGNEGÅRDS PLANERNE
VARMTVANDS-PROBLEMER
VARMTVANDS-PROBLEMER
DEADLINE FOR TILMELDING TIL NYT TAG OG NY VARMTVANDS-BEHOLDER
MENIGHEDSRÅDET ØNSKER IKKE DIALOG OM ET EVENTUELT BYGGERI
VARMEUDVALGET GIVER GODE MILJØVENLIGE RÅD
VARMTVANDS-BEHOLDERE UDSKIFTES
INDBRUD I BILER
KONDENS I KRYBEKÆLDRE
DER BLIVER LUKKET FOR DET KOLDE VAND
"DET ER SGU NOGET L..."
OVERVEJER DU AT UDSKIFTE DIT TAG
NY POSTKASSE-LOVGIVNING
GRUS DIT FORTOV OG DIN HAVEGANG
UDSKIFTNING AF RØR
BRUD PÅ VARMERØR
JULETRÆS SALG
JULEGLØGG OG ÆBLESKIVER
TRAFIKOMLÆGNING
 
 Oprettet 19. januar 2012

Snefald i aften
Vi er desværre blevet overrasket over det pludselige snefald her til aften.
Vi kan derfor ikke nå at få skrabet sne.
Vi forventer at have en løsning klar til weekenden.

Flemming Scheel
Formand for bestyrelsen
 Oprettet 18. januar 2012

Trådløst kamera
Vi har modtaget et tilbud til foreningens medlemmer fra firmaet Secure2you, som sælger trådløse alarmkameraer.
Kameraerne er lavet som Plug n Play, og kan installeres på få minutter af kunden selv. Kameraet overvåger døgnet rundt, og kan styres fra mobil-telefon.
Læs mere på www.secure2you.com

Hvis du er interesseret, så send en email til flemming@scheel.dk, så samler jeg op. Vi skal være mere end fire interesserede for at opnå rabat.

Flemming Scheel
Formand for bestyrelsen
 Oprettet 30. december 2011


Postkasser i skel
Bestyrelsen har tidligere på året udsendt materiale om den lovbestemte placering af vores postkasser i skel. Lovgivningen træder i kraft på søndag den 1. januar 2012.
Jeg har været i dialog med forskellige postkasseleverandører, og bl.a. MEFA har store problemer med at følge med efterspørgslen. Deres salgsdirektør forudser, at Post Danmark sandsynligvis må udsætte startdatoen.
Det samme hører jeg fra vores egen postkasse-samarbejdspartner Stürm + Bøje, hvor Jim Midjord fortæller at han har talt med Post DK. Deres udmeldning er, at de kommer til at køre en lempelig overgangsordning de første 6-8 uger - så der er ikke nogen risiko for at man ikke modtager post på mandag, hvis man ikke har nået at få sat en postkasse op.

Jeg lovede Jim at sætte hans mobilnummer (22936108) og hans email (jim.midjord@gmail.com) på hjemmesiden, så han kan hjælpe de grundejere der endnu ikke har fået bestilt en postkasse. Jim påtager sig gerne både opsætning og omlægning af lås.

Godt nytår

Flemming Scheel
Formand for bestyrelsen

 Oprettet 21. december 2011


Kære grundejer

Bestyrelsen ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Vi går et spændende år i møde, hvor bl.a. spørgsmålene om den nye sognegård skal afklares.
Dét vender vi helt sikkert tilbage til i løbet af foråret.

Husk at du altid er velkommen til at henvende dig med ideer, tanker, spørgsmål eller kommentarer.

Mange hilsener

Flemming, Stig, Ida, Jørgen Ole og Esben

 20. december 201120922Oprettet: 20. december 2011

Julen er hjerternes fest - og indbrudstyvenes !

Er du opmærksom på, at sikre dit hus mod indbrud når du tager afsted på juleferie ?
Lad naboerne holde øje med dit hus, og lad ikke dine værdier stå synligt fremme. Nordsjællands Politi vil være talstærkt på gaden i hele julen.

Nordsjællands Politi ønsker dig en god jul.
 Oprettet 30. november 2011

Indbrudsbølge i Nordsjælland
Vores grundejerforening er desværre ikke gået ram forbi under den aktuelle bølge af indbrud der har ramt Nordsjælland. Derfor opfordrer bestyrelsen alle grundejere til at være mere opmærksomme end normalt. Hvis du ser fremmede personer i vores område, så noter deres færden og udseende. Og hvis du ser fremmede biler, så noter deres farve, bilmærke og nummerplade.


Oplever du noget mistænkeligt skal du straks kontakte Politiet på telefon 114.
Vi anbefaler også, at man tilmelder sig Politiets SMS-ordning, hvor man modtager en SMS, hvis der sker noget mistænkeligt i vores område. Ordningen kaldes Tryk Politi, og du kan finde flere informationer på www.hjaelppolitiet.dk.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Oprettet 08. november 2011

Gravearbejdet starter i morgen formiddag
Nu er den sivende lækage lokaliseret, og derfor starter vores entreprenør og Jacob Lund VVS i morgen med at udbedre skaden.
Det betyder, at ulige numre på Rude Vang fra nr. 99-105 samt Solbakken fra nr. 121-127 vil få afbrudt vandforsyningen i nogle timer i morgen formiddag.
Arbejdet er forberedende, så der efterfølgende kan udskiftes rør til varmtvandsfremføringen.
Der bliver etableret en brønd på det vestlige hjørne af Rudevang og Solbakken, så der bliver plads til rørfordelingen af både varmt- og koldtvandsrør samt stopventiler.

 Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 03. november 2011

Information vedrørende opkrævning af 1. rate af varme/fællesudgifter for perioden 01062011 til 31082011
Grundet omlægning af sikkerhedssystemet hos PBS/NETS har det ikke været muligt at få opkrævet 1.rate automatisk via vores normale PBS/NETS ordning. Alle skal derfor enten betale det girokort de har fået tilsendt eller overføre beløbet via deres netbank. Ved næste opkrævning vil alt være tilbage ved det normale. Dem der er tilsluttet PBS/NETS vil automatisk blive opkrævet som de plejer.

Til dem som ikke er tilmeldt PBS/NETS vil vi opfordre til, at de bliver tilmeldt således at betalingen sker automatisk på forfaldsdagen. Ordningen er billigere for Rudehaven, sikrer rettidig betaling og vi slipper for at udskrive rykker/rykkergebyr.

For at tilmelde sig PBS/NETS skal man bruge (alle nedenstående står på det udsendte girokort):

Rudehavens PBS nr.:  03365921
Deb.gr.nr.: 00001
Medlemsnummer: 00000000000xxxx (de sidste 4 cifre kan ses på girokortet)

Alle er velkommen til at kontakte kasseren hvis de har spørgsmål til ovenstående.


 Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 18. oktober 2011 kl. 07.57

Potentielt brud på varmtvandsrør på Rude Vang
Der må desværre forventes afbrydelse af varmtvandsleveringen i de kommende to uger, da vi skal ha udskiftet et gennemtæret varmtvandsrør på Rudevang.
De berørte ejendomme er alle ulige numre på Rude Vang fra nr. 89-105 og på Solbakken nr. 121-127.
Vil vil løbende orientere om udviklingen her på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 17. oktober 2011 kl. 10.07

Underskriftindsamling
Der er pt. 548 borgere der har skrevet under på deres modstand mod sognegårdsprojektet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 11. oktober 2011 kl. 20.50

Underskriftindsamling
Det er kommet os for øren, at Rudersdal Kommune er usikre på om der overhovedet eksisterer en underskriftindsamling imod kommunalbestyrelsens godkendelse af en eventuel opførelse af en ny sognegård.
Vi har beroliget kommunen med en orientering om status, og kan også her orientere om, at der pt. er 517 borgere der har skrevet under på deres modstand mod sognegårdsprojektet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 29. september 2011 kl. 11.30

Tricktyverier
Nordsjællands Politi har fokus på tricktyveri i vores lokalområde.

Vær derfor særlig opmærksom, hvis fremmede personer henvender sig ved din bopæl, og luk ikke fremmede ind, hvis du er det mindste i tvivl om deres hensigter.

Tricktyve udgiver sig ofte som håndværkere, hjemme-hjælpere, dørsælgere eller under påskud af f.eks. at spørge om et glas vand.

Hvis du bemærker mistænkelig adfærd, bedes du straks anmelde forholdet til Nordsjællands Politi på tlf. 1-1-4.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 26. september 2011 kl. 13.00

Husk generalforsamlingen på torsdag
På torsdag den 29. september 2011 afholdes Grundejerforeningen RUDEHAVENs årlige generalforsamling. Alle medlemmer er velkomne.

Vi har i år inviteret kommunalbestyrelsesmedlem Jens Ive til at fortælle om kommunens planer for trafikken i vores område. Jens Ive er formand for Teknik og Miljø, som bl.a. står bag en "Handleplan ofr cyklister og fodgængere", som kan ses her:
http://www.rudersdal.dk/Borgerservice_selvbetjening/By_bolig/Veje_trafik/Handleplan_for_cyklister_og_fodgaengere.aspx

Tidsplanen for generalforsamlingen ser således ud:

Kl. 18.30 Generalforsamling
Kl. 20.00 Kort pause
Kl. 20.15 Jens Ive om trafikplanerne for vores område
Kl. 20.45 Spørgsmål fra salen
Kl. 21.00 Let traktement og uformel dialog

 
Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 22. september 2011 kl. 15.00

Vellykket udskiftning af rør og pumpe
Den store udskiftning i varmecentralen er næsten færdig. Planen er blevet holdt, og der har ikke været de store overraskelser.
Kedlerne er ved at varme vandet op, og vi forventer at der er varmt vand i systemet i løbet af eftermiddagen - helt som lovet.
Tak til alle grundejere som har været tålmodige og forstående.
 
Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Så er pumpeudskiftningen i gang

Dag 1: mandag den 19. september blev de gamle rør og de gamle pumper afmonteret, og den nye pumpe blev pakket ud. Indtil videre holder planen.

Oprettet 16. september 2011 kl. 22.30

Udskiftning af rør og pumpe i varmecentralen
I forbindelse med en større omlægning af varmeanlægget rør inkl. udskiftningen af en af vore cirkulationspumper, er vi desværre nødt til at lukke midlertidigt for det varme vand.

Derfor skal vi varsle, at der lukkes for det varme vand mandag den 19. september kl. 9.00.
 
Konsekvensen er, at radiatorer og gulvvarme ikke kan anvendes, mens der vil være varmt vand i vandhanerne indtil ens varmtvandsbeholder er tømt.
 
Vi anbefaler derfor, at man sparer på det varme vand, så det varme vand i varmtvandsbeholderen kan strække længst muligt.
 
Vi forventer, at arbejdet senest er færdiggjort torsdag den 22. september i løbet af aftenen.
 
Vi beklager de gener det måtte medføre.
 
Her på hjemmesiden vil vi løbende orientere om arbejdet, og derfor også meddele, når der igen er varmt vand.
 
 
Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Oprettet 30. juni 2011 kl. 22.30

HULLER I RUDE VANGs NORDLIGSTE ENDE

Pas på når du færdes på Rude Vang på vejstykket fra Skovlodden og op til udmundingen i Solbakken - er er store huller i vejen
Vær særlig opmærksom, hvis du kører på cykel.

Bestyrelsen har taget kontakt til kommunen for at få repareret vejen.

Bestyrelsen

Oprettet 25. juni 2011 kl. 8.20

 

LOPPEMARKED OG SOMMERFEST AFHOLDES SOM PLANLAGT

Loppemarkedet har åbent fra kl. 10 - 14.

Hoppeborgen er klar kl. 16.00, og grillen er klar kl. 17.30.

God fornøjelse.

Bestyrelsen

Oprettet 8. juni 2011 kl. 10.30

 

DER ER BRANDSTIFTERE PÅ SPIL I HOLTE-OMRÅDET
Politiet opfordrer alle borgere i Holte og omegn til at være ekstra opmærksomme på mistænkelige personer i området.
På en måned har der været 16 påsatte brande i skure, containere, skraldespande og biler i Holte.

Vicepolitiinspektør Henning Svendsen siger, at politiet sætter alt ind på at få fanget brandstifteren eller brandstifterne inden der sker noget rigtigt alvorligt.

- Men i den slags sager er vi helt afhængige af hjælp fra befolkningen, både beboere og for eksempel taxichauffører, som bemærker noget mistænkeligt, siger Henning Svendsen.

- Det er noget vi ser med stor alvor på, siger Henning Svendsen, der opfordrer borgerne til at være årvågne og ringe til politiet.

Tirsdag aften sendte Nordsjællands politi en besked til de borgere, der er tilmeldt politiets særlige sms-tjeneste:

- Vi beder beboerne i området være opmærksomme på mistænkelige personer og køretøjer specielt i aften og nattetimerne og straks kontakte Nordsjællands politi, skriver politiet bl.a. i beskeden til borgerne.

Grundejerforeningens bestyrelse anbefaler medlemmerne at tilmelde sig politiets SMS-tjeneste, som bliver brugt, når Politiet har brug for borgernes hjælp til b.la. at opklare indbrud.
Klik her, hvis du vil vide mere om Politiets SMS-tjeneste: www.hjaelppolitiet.dk

Oprettet 7. juni 2011 kl. 23.50

 

UNDERSKRIFT-INDSAMLING
Der er som tidligere udmeldt knap 230 grundejere og lokale borgere der med deres underskrift har tilkendegivet deres modstand mod sognegårdsbyggeriet.

Ved gennemgangen af underskrifterne har vi noteret adresser og navne på alle underkrifterne, og vi kan se at der stadig er grundejere der ikke har afleveret deres underskrifter.
Det kan selvfølgelig være fordi man synes at byggeriet er en god ide, men hvis man er imod byggeriet, så er den nemmeste måde at tilkendegive sin modstand vde at sende en mail til holtekirkesvenner@yahoo.dk, hvor man noterer sit navn og sin adresse.

Der er ved at opstå en del omtale af projektet rundt omkring i kommunen, hvorfor vi oplever at en del personer undenfor grundejerforeningen ønsker at deltage i protesten - både personer i sognet men også brugere af kirken udenfor sognet. 
Vi vil i den forbindelse understrege, at alle naturligvis er velkomne til at skrive under på protest-skrivelsen.

Oprettet 24. maj 2011 kl. 21.50

 

NYT OM SOGNEGÅRDEN
Den anlagte retssag om kirkegrunden er faldet ud til menighedsrådets fordel. Derfor genoptager man arbejdet med at projektere den 700 m2 store sognegård, uagtet at Rudehaven er imod byggeriet.
Menighedsrådet har inviteret til sognemøde på søndag den 29. maj efter gudstjenesten, og sognegårdsprojektet er på dagsordenen.

Vi opfordrer alle grundejere til at møde op, for dels at høre mere om planerne, og dels at tilkendegive den massive modstand.
På mødet overrækker vi de mere end 200 underskrifter til menighedsrådets formand Sven Larsen (Rude Vang 115), som tidlgere har givet udtryk for at han tvivler på modstandens omfang.

 

Oprettet 28. april 2011 kl. 10.20

 

SÅ ER DER VARMT VAND IGEN
Vores anlæg mistede en gang i nat gasforsyningen, og resultatet var at vores fyr gik ud.
Fyret blev genstartet, da gassen kom tilbage, så den fulde varmeforsyning er nu reetableret.

Der kan gå et par timer før temperaturen igen er tilbage på normalt niveau.

Oprettet 28. april 2011 kl. 07.10

 

PROBLEMER MED DET VARME VAND

Der er problemer med det varme brugsvand.
Vi vender tilbage med nyt hurtigst muligt.

Bestyrelsen

 

Oprettet 28. marts 2011

 

SIDSTE TILMELDINGSFRIST

På fredag den 1. april er det sidste chance for at tilmelde sig til udskiftning af varmtvandsbeholdere. Der er delt materiale ud til knap 60 grundejere der har ønsket et tilbud, men pt. har kun 20 svaret. Det er en meget skuffede svarprocent, og vi håber selvfølgelig af de sidste 40 grundejere følger vores opfordring til at respondere uanset om de ønsker at deltage eller ej.

Der er også deadline på fredag for tilmeldingen til gruppen af grundejere der ønsker at skifte tag. Når vi lukker listen, starter vi processen op med at lave udbudsmateriale, og efterfølgende kontakte to-tre af de virksomheder der er blevet anbefalet af grundejere der allerede har fået skiftet tag.
Vi forventer, at der foreligger konkrete tilbud om fire-seks uger.

Bestyrelsen

 

Oprettet 18. marts 2011

 

LOKALPLANSUDVALGET

I forlængelse af generalforsamlingens ønske om at forhindre nedlæggelse af de grønne områder i og omkring vores bebyggelse, har bestyrelsen nedsat et udvalg, der sideløbende skal forberede foreningens ønsker til en modernisering af den gældende lokalplan.
I første omgang fokuserer udvalget på at forhindre meníghedsrådets planer om at bygge de 700 m2 sognegård og fire nye rækkehuse på Skovlodden.

Konkret er der etableret en støttegruppe, som alene beskæftiger sig med at kortlægge modstanden mod projektet, og samle argumenter fra sognets borgere, grundejerne og andre brugere af kirken.
Støttegruppen kalder sig Holte Kirkes Venner, og navnet er valgt, fordi vi finder, at menighedsrådets planer er et upassende angreb på den smukke hvide kirke, som vi alle ser i vores dagligdag. Navnet symboliserer også, at vi ønsker at leve i fordragelighed og respekt med alle naboer, herunder Holte Kirke.

Den måde menighedsrådet har håndteret deres byggeprojekt er efter vores opfattelse udtryk for en arrogant og fomynderisk indstilling overfor de nære naboer, og dette indtryk er for nylig blevet bekræftet, da vi igen forsøgte at få en dialog igang med menighedsrådet. Svaret på vores henvendelse var, at menighedsrådet ikke ønskede at indgå i en dialog, og at "....det er dette projekt, eller intet".

Nu genoptager vi underskriftsindsamlingen, og tager kontakt til de lokale medier, så vi kan få belyst problematikken, og lægge mest mulig pres på beslutningstagerne i kommunalbestyrelsen, og ikke mindst med håbet om at menighedsrådet besinder sig, og i det mindste vil tage imod vores invitation til dialog.

På hjemmesiden www.holtekirkesvenner.dk kan du læse meget mere om støttegruppen.

Oprettet 5. marts 2011

 

VARMTVANDSBEHOLDERE

Der er nu delt orienteringsmateriale ud til de grundejere der har ytret ønske om at modtage tilbud om udskiftning af deres gamle varmtvandsbeholder.

Er du interesseret, men har IKKE modtaget tilbuddet i din postkasse, bedes du kontakte foreningens formand på flemming@scheel.dk.
 

Oprettet 23. februar 2011

 

VARMEUDVALGET
 

På sidste års generalforsamling blev der nedsat et udvalg, som nu har udarbejdet et vejledning til hvordan man kan optimere og forbedre husstandens varmeøkonomi.

Kig under punktet Varme i fanebladet "Foreningen", hvor du kan læse meget mere om vores varmeanlæg.
Siden vil løbende blive opdateret med relevante informationer - så kig jævnligt forbi.

Oprettet 16. februar 2011

 

TYVERI FRA BILER PÅ SOLBAKKEN

 

Her til morgen har flere grundejere på Solbakken opdaget at der i nat er begået indbrud i deres biler.
Bestyrelsen opfordrer alle til at undersøge deres biler, og anmelde det til politiet. 

I det daglige beder bestyrelsen om grundejernes hjælp med at forhindre indbrud og tyverier, og til at man straks kontakter politiet hvis man ser mistænkelige personer i vores område.

Oprettet 23. januar 2011

 

Intet brud på koldtvandsledning

 

 

Der var ikke brud på koldtvands strengen på Solbakken. Det viste sig at det kolde smeltevand havde afkølet krybekældrene, så der på grund af varmtvandsrørene opstod kondens.

Oprettet 22. januar 2011

Brud på koldtvandsledning

Der er et mindre brud i koldtvands-strengen på Solbakken mellem Skovlodden og Rudemarken. Bent og VVS/Jacob Lund er i gang med at lappe hullet, men der kan opstå mindre afbrydelser af forsyningen.

Oprettet 18. januar 2011

Hundeluftere skal huske en pose til hundens efterladenskaber

Nu er sneen væk, og det er ikke kun fyrværkeri der ligger tilbage på fortove, stier og fællesarealer.
Det tager åbenbart lang tid for en hundelort, at blive opløst af naturen, og derfor er det ret tydeligt, at mange hundeejere ikke samler hundens efterladenskaber op efter sig.

Der findes vel ikke mange ting der er mere uhumske end når børn og sko kommer hjem fra en tur på fællesarealerne og de er smurt ind i hundelort.

Derfor må vi endnu engang opfordre til at man husker sine hundeposer, hvis man ønsker at lufte sin hund på vores fællesarealer.

Vi forsøger i første omgang at henstille til at man rydder op efter sig, men vi overvejer et forbud, hvis hundeejerne fortsat ikke forstår en henstilling.

Oprettet 17. januar 2011

Mange grundejere overvejer at udskifte tag

Er du een af de grundejere der trænger til at få udskiftet sit tag, så prøver vi nu at skabe et overblik, så flere grundejere kan gå sammen om at få tilbud fra diverse håndværkere. Og er man flere, vil der sandsynligvis være penge at spare.
Send en besked på dette link, så opretter vi en liste med interesserede grundejere.


Vær i øvrigt opmærksom på, at bestyrelsen er i gang med at udarbejde retningslinier for tagudskiftning, så vi ikke får alt for mange forskellige løsninger. 

Jeg er interesseret i at udskifte mit tag
Hvad er 15 + 2?

Oprettet 17. januar 2011

Folketinget har vedtaget en ny postkasselov

Hvis du trænger til at udskifte din postkasse, vil vi anbefale dig at vente et par måneder endnu.

Bestyrelsen barsler med et tilbud til alle grundejere, når vi alle inden den 1. januar 2012 skal placere vores postkasse ved skel. Samtidig sikrer vi, at vi fortsat har et ensartet udtryk i bebyggelsen, og at vi undgår en masse forskellige placeringer og farver.

Læs mere om postkasseloven her.

Oprettet 6. januar 2011

Gratis grus kan afhentes ved varmecentralen

Husk at du gratis kan hente grus til dit fortov og dine havegange. Grundejerforeningen har købt ekstra grus som ligger i ved indgangen til varmecentralen.

Oprettet 10. december 2010

Ombygning, tilbygning eller renovering

Hvis du går med tanker om at ændre på dit eksisterende varmesystem, så vil bestyrelsen anbefale at du kontakter vores varmemester eller vores VVS-leverandør for at få gode råd og vejledning.

Har du først taget hul på fx en større renovering, så er det både nemmere og billigere for dig at udskifte dine vandrør. Bent og Jacob Lund VVS har en masse erfaring med hvor i husene, de ofte finder brud og utætheder, og det kan du ligesågodt benytte dig af.

Du kan kontakte Bent på mobil 20327861.

Oprettet 10. december 2010

Vær ekstra opmærksom hvis du bor i et E-hus

Vi har nu haft et par alvorlige skjulte rørbrud igennem det sidste års tid. Bruddene er fundet i underetagen under stuegulvet i type E-huse.
Derfor opfordrer vi alle ejere af denne type huse om at være ekstra opmærksomme på fugt i stuen.

Husk at det er husejerens forsikring, der skal dække alle omkostninger, hvis grundejerforeningen skal iværksætte eftersøgning af bruddet, og hvis et eventuelt varmetab i foreningens anlæg resulterer i at fx varmepumper brænder af. 

Hvis du har mistanke om et brud, skal du straks kontakte Bent på mobil 20327861.

Oprettet 02. december 2010 kl. 15.45

De lokale spejdere sælger igen i år juletræer på hjørnet overfor kirken.

Åbningstiderne er kl. 10-16 i weekenderne 11. + 12. og 18. + 19. december.

Oprettet 01. december 2010 kl. 20.50

Vi har tidligere inviteret til julegløgg og æbleskiver søndag den 12. december.
Arrangementet er flyttet til TORSDAG den 16. DECEMBER.

Vi åbner dørene til Skovlodden 31 kl. 19 og slukker for gløggen kl. 21.00.

Oprettet 17. oktober 2010

Jeg har været i dialog med Jens Ive, der er formand for Rudersdal Kommunes Teknik og Miljø-afdeling, for at få en forklaring på åbningen af Rønnebærvej/Vasevej-krydset, og trafikomlægningen af Movias busrute 344 til Farum.

Omlægningen er sket fordi man midlertidigt har lukket venstresvingsbanen ved Vasevej, og konsekvensen er at vores område er blevet voldsomt belastet af trafikken mod Bistrup.

Vasevej åbnes igen mandag den 25. oktober for venstresvingende trafik fra syd, og samtidig lukkes den midlertidige åbning af Rønnebærvej/Vasevej-krydset. Dermed slipper vi den gennemkørende trafik fra både busser og biler.

 

Flemming Scheel

Lav din egen hjemmeside med mono.net